Vores egne øl - opdateres april 2025
Det er os en fornøjelse at præsentere...
Vores egne øl (private label) er nøje udvalgt til MG Petersens Familiehave i samarbejde med bryggeriet Skands og Danske Ølentusiaster med Jan Erik Ingvaldsen ved smagekoppen.
Aages Pilsner
Havens tidligere restauratør Aage Sørensen, var på mange måder skaber af MG Petersens Familiehave, som den fremstår i dag. Vi ønsker at mindes og hylde ham med denne pilsner, som er en frisk tjekkiskinspireret Pilsner med en afbalanceret humlesmag og en let forfriskende bitterhed.
Havens Classic
Gæsternes favorit – Classic Pilsner kommer, i denne moderne fortolkning af de ikoniske Wiener- og bayerske øltyper, i perfekt balance mellem bitterhed og smag. Med den forførende mørkgyldne farve, fyldige aroma og det flotte visuelle indtryk siger vi tak for besøget, og vi glæder os til at se jer igen.
Jubilæums Bryg
Restauratør Joachim Hansens Jubilæum blev i 2017 markeret med denne elegante belgiske ale, som har en god maltfylde og sødme. Egenskaber som også er karakteristiske for den charmerende restauratør. Små forbedringer og moderne teknik, vi løfter i flok og livet går videre – selv i mørke tider.
Havens IPA
Haven summer af sol og sommer, glade gæster, turtelduer, blomster og bier i skøn harmoni med musik fra scenen og god mad på tallerkenen. Læn dig tilbage og nyd vores klassiske engelske indian pale ale med en flot afrundet bitterhed.